Ideen bag

Velkommen til Fagplakat!

Vi tror på, at viden er nøglen til at opnå en sundere, mere aktiv og mere lykkelig tilværelse. Men for at opnå en effektiv adfærdsændring er det afgørende, at den formidlede viden er både relevant, troværdig og let tilgængelig. Derfor har vi hos Fagplakat dedikeret os til at formidle viden inden for sundhed, træning og trivsel på en informativ, illustrativ og let forståelig måde.

Vores mål er at bidrage til et øget vidensgrundlag, skabe refleksion og igangsætte en tankeproces hos den enkelte læser. Vi tror på, at visuel kommunikation er en effektiv måde at formidle komplekse ideer på, og vores visuelt appellerende plakater er designet til netop dette formål.

Vores plakater kan anvendes som et flot illustrativ forklaringsredskab, der hjælper sundhedsprofessionelle til bedre at kommunikere deres budskab, og på den måde kan personen overfor dem lettere omsætte denne nye viden til handling. Plakaterne kan også skabe aha-oplevelse, der inspirerer til positive adfærdsændringer. Vi tror på at kompliceret viden, der formidles let forståeligt gennem flotte illustrationer er sjovere og bedre for de mennesker vi gerne vil hjælpe.

Plakaterne kan hænge i behandlerlokalet, venteværelset, træningscenteret… ja, kort sagt kan plakaterne hænge dér hvor du gerne vil skabe refleksion og fordre til en mere aktiv tilværelse hos de mennesker du gerne vil hjælpe.

Plakater med fokus på graviditetsrelaterede bækkensmerter og fysisk aktivitet.